Ida

IDA

 

Efter mange overvejelser og mange besøg hos både opdrættere og på udstillinger, hvor vi har kikket på flere spidshunderacer, bl.a. Norsk Elghund og Finsk Labhund, vendte vi hele tiden tilbage til Eurasieren. Og så var det bare om at finde den rigtig hvalp. Den fandt vi hos Arresøens Eurasier, og hende kunne vi ikke stå for. Smukke Ida. Så 1. juli 2008 hentede vi vores dejlige hvalp på Nordsjælland. 

Ida er en rigtig dejlig hund, som elsker sin mor overalt på jorden. Hun er bare så kærlig og elsker at være sammen med sin familie. Er altid klar til sjov, en gåtur, en cykeltur eller bare hygge på gulvet. Det bedste hun ved er, når hun kan hidse vores Labrador, Freja, op til leg, så går den vilde jagt over markerne.

Hun skal lige se folk an, inden hun hilser på dem, og hun kommer når det passer hende; jeg plejer at sammeligne hende med en kat. Men som regel hilser hun på folk, og så går hun hen og lægger sig, hvorimod vores Labrador bliver stående, så længe folk gider at snakke.

Vores hunde er vant til, at der kommer mange børn i hjemmet, da drengene ofte har legekammerater med hjem.

Ida er fra Arresøens Eurasier og fra deres første kuld hvalpe. Hun hedder rigtigt Arrresøens Aida med kaldenavn Ida.

Hendes mor er Asklunds Ayla og faren Ringstedlunds Dino.

Vi har deltaget i et par udstillinger med Ida, og det er gået rigtig godt, særlig efter at vi har lært lidt ringtræning. Det er en spændenede verden at komme ind i og dejligt at møde andre, som også elsker denne dejlige race.

Placeringer til udstilling:

Skue i billund, 27. sep. 2009: Very Good og 1. plads.

Herning, 7. nov. 2009: mellem klasse: Excellent og 1. plads

Hillerød, 1. maj 2010: mellem klasse: Very Good og 2. plads

Treldenæs, 11. sep. 2010: åben klasse: Very Good og 2. plads

Frederica, 13. feb. 2011: åben klasse: Excellent og 1. plads og

3. bedste i køn og rescertifikat.